Til journalister m.fl.

 NA- medlemmers anonymitet 

 

      Anonymiteten er et grundlæggende princip for Narcotics Anonymous.

      Det er den af 3 årsager:

 1.  Vi har lært af egen erfaring, at den aktive addict vil undgå enhver form for hjælp, som kan afsløre hans eller hendes identitet.

 2.  Erfaringen tyder på, at de addicts, som søger offentlighedens søgelys i egenskab af deres NA- medlemskab, kan begynde at bruge igen.

 3.  Offentlig opmærksomhed omkring det enkelte NA- medlem kan medføre konflikter mellem forskellige personlige synspunkter. 

      Anonymitet i massemedier beskytter NA- medlemmernes sammenhold, og bevarer programmets tiltrækningskraft for de mange, som

      stadig behøver hjælp.

      Over hele verden har positiv mediedækning været et af de vigtigste midler til at få addicts til at tilslutte sig vort fællesskab.

      I har hjulpet med at gøre dette muligt, og det takker vi for. Af hensyn til os selv og af hensyn til de mange der endnu ikke har fundet           

      os beder vi jer om, når I præsenterer NA-medlemmer:

    - Kun at bruge fornavne

    - Ikke at bruge billeder, hvor deres ansigter er genkendelige

 

Narcotics Anonymous program:

NA er et ikke-kommercielt Fællesskab eller samfund af mænd og kvinder, for hvem stoffer var blevet et væsentligt problem. Vi er addicts i bedring, der mødes regelmæssigt for at hjælpe hinanden med at forblive clean.

Dette er et program for total afholdenhed fra alle stoffer. Der er kun én forudsætning for medlemskab, ønsket om at stoppe med at bruge.  Vores program er et sæt principper, skrevet så enkelt, at vi kan følge dem i vores hverdag. Det vigtigste ved dem er, at de virker.

Der er ingen betingelser knyttet til NA. Vi er ikke tilknyttet andre organisationer. Vi har ikke noget indmeldelsesgebyr eller kontingent, ingen forpligtelser at underskrive og ingen løfter at aflægge.

Vi er ikke forbundet med nogle som helst politiske, religiøse eller retslige instanser og bliver aldrig overvåget. Enhver kan tilslutte sig os uanset alder, race, seksuel identitet, overbevisning, religion eller mangel på religion.

Nykommeren er den allervigtigste person på ethvert møde, fordi vi kun kan beholde, det vi har, ved at give det videre. Vi har lært af vores gruppeerfaring, at de, som bliver ved med at komme regelmæssigt til vores møder, forbliver clean.

 

 

 

Opdateret 31-10-2009